10. Argentina, Salta, Cafayate og omegn

Saa gik bussen til byen Salta i det nordvestlige Argentina.

For at komme til Argentina skulle vi gennem en hel del smukke bjerge,

dale og

en enkelt stor saltsoe.

Salta by har lidt over en halv mio indbyggere og er er beliggende i 1160 meters hoejde over havet.

De foerste dage brugte vi paa at gaa rundt i byen og leje en bil sammen med tysk fyr vi moedte i Chile. Vejret var ikke specielt godt, men folk der fortalte os at det er det naesten aldrig i Salta for byen er omgivet af bjerge.

Salta set oppe fra en lille bakke...

Saa fik vi ordnet det med bilen og vi havde ikke koert langt foer en lokal stod i vejkanten med sit trae pakket i plastic og viftede at hun gerne ville med og det kom hun selvfoelgelig...

Det var sjovt at se, hvordan skyerne pludselig stoppede og himlen blev blaa... Det var saa skoent!

Flere steder var der markeret uheld, hvor en eller flere personer var omkommet. Vores medpassager fortalte mig at her var en bus koert ud over skraenten for flere aar siden og 74 mennesker omkom ved denne ulykke.

Det var meget smukt i bjergene og det var sjovt at se hvordan skyerne blev bag bjergene...

Vi havde en hel del smaa stop, hvor vi bl.a. naed den fantastiske natur og udsigt.

Vi koerte gennem en kaktus nationalpark...

Og ja de var store, mad lange pigge, saa ikke lige dem man skal give et ordentligt kram...

Vores tyske ven, Kai, og mig ved et af vores mange smaa stop.

Vores superdyt, som kunne klare alt. Da vi kom til den bolivianske border efter 5 dage var det eneste, der ikke var som det skulle vaere et fladt daek...

Vi overnattede i den lille by Mollinos på vej til den stoerre by Cafayate.

Vi sov i et rum paa noget som de i Argentina kalder for en campingplads, men det var ok fo de havde den soedeste lille kattekilling... Den sov sammen med mig.

Vores super bil var selvfoelgelig klar igen...

Quebradaerne vi kom igennem var fantastiske klippeformationer.

Store og meget anderledes, men det var kun godt for saa var der meget at se og flere steder at holde pause og klatre en lille tur.

Markus "on the top of the world"... :)

Endelig kom vi til vinland rundt om byen Cafayate.

Cafayate er en by lidt syd for Salta  og er beliggende i en højde af 1683 meter over havets overflade. Området omkring Cafayate er kendt for sine vine og fantastiske natur.

Torrontes druen er den som dyrkes mest i området og der er mange af vingårdene som byder på gratis rundture og derefter gratis vinsmagning. Det blev til en hel del vin... :)

Efter en af de flere vinsmagninger vi prøvede denne dag, købte vi vin af manden her...

Der var også en gård, hvor vi for 10 bolivianos = 10 dkkr kunne komme rundt og se en ostefabrik og smage på de gode oste de lavede...

Dagen efter var vi klar igen til flere fantastisk udsigte og mere kørsel.

Vi så bl.a. amfiteatret, som er en rund naturlig stor klippehule.

Markus skulle lige se, hvor højt han kunne klatre...

Vores bil og den tyske fyr som vi kørte sammen med.

Vi kunne klatre, det var faktisk sværere end det ser ud og hulen bliver bare ved og ved... :)

Det flotte bjerg med 7 farver i Purmamarca.

En botanisk have vi kom forbi, hvor de kun havde en slags kaktus... :)

Indgangen til ruinerne af et fort...

Det mest spektakulære ved fortet var nu alle kaktusene, udsigten og lamaerne...

Et stort frihedsmonument i en lille by vi kørte igennem.

Vi kørte herefter til byen La Quiaca, som ikke er nogen smuk by på nogen måde, men grænsebyen til Bolivia. Samtidig byen, hvor vi skulle sige farvel til vores bil og dermed frihed i 5 dage. Vi er enige om at det er super at have en bil istedet for at køre med bus hele tiden...

9. Chile, La Serena, Antofagasta og San Pedro de Atacama

Det er helt sikkert blevet meget koldere, ikke bare om natten, men også om dagen. Det var vores dage i La Serena et bevis på. La Serena er Chiles næstældste by med knap 200.000 indbyggere. Byen er ud til vandet og har mange dejlige strande, men det var alt for koldt, da vi besøgte byen, så ingen strandture til os i denne omgang.

Vi ankom med bus kl. 05.00. Det kan ikke anbefales, da ALT er lukket på dette tidspunkt og det er koldt koldt koldt. Vi ventede på busstationen til klokken var lidt over 07.00. Så tog vi en taxa til et hostel, som viste sig at være helt ok. Vi havde fået vores værelse og sov dejligt inden kl. 07.30. Dejligt!

Den første dag gik vi rundt i byen, vaskede tøj og sov - ikke at det var noget særligt at gå rundt i La Serena og det var alt for koldt!

Dagen efter tog vi en lokalbus til Elqui dalen.

En smuk solskinsdag og det var ikke engang koldt… J

Vi tog en lokalbus ved middagstid til Pisco Elqui, en meget lille by ca.2,5 timers kørsel fra La Serena.

Her så vi en sød lille kirke og spiste dejlig typisk for området frokost samt smagte Chiles nationaldrik "Pisco sour". 


Herefter tog vi et par kilometer mod La Serena til byen Montegrande, for at se og lære noget om Gabriela Mistral.

Hun var en berømt argentinsk poet.

Tilsidst tog vi bussen til en noget større by, Vicuna, hvor vi så den store plaza og

kirken samt

Torre Bauer.

Efter mørkets frembrud tog vi bussen tilbage til La Serena.

Vejret i La Serena blev ikke bedre, så vi tog en tur til Islas Damas. Det skulle blive en fantastisk tur, men en ret kold tur. Oeen Dama og Oeen Koros er oeer blandt en gruppe af øer kaldet Islas Damas og er lidt ligesom Galapagos, bare meget mindre og med meget mindre dyreliv, men en dejlig oplevelse… J De er en del af Humboldtpingvinernes naturreservat. 
Dagen startede med at vi kørte op i bjergene, hvorfra der var en fantastisk udsigt.

Fra vores første stop kunne vi se både under og over skyerne.

Kiggede jeg kun over skyerne var det ligesom i et eventyr eller som at være ude at flyve.

Vi så også en hel del lamaer og Vicunaer, som er i familie med lamaen bare lidt mindre og altid vild. Herudover så vi mange vilde æsler. 

Da vi kom til havet længere nord på, hvorfra vi skulle sejle ud til øerne bød masser af fugle os velkommen.

Heriblandt pelikaner,

suler og

en enkelt pingvin. En af de lokale forklarede at den var totalt udmattet fordi den havde svømmet langt, så jeg fik lov til at røre den. Den var meget sød. Det var første gang jeg rørte en levende pingvin. Sjovt! :)

Ude på øerne var dyrelivet rigt. Masser af søløver og fugle, men grundet årstiden var der kun få pingviner, da de fleste var oppe i klipperne. Vi saa ogsaa faa vilde delfiner.

Nogle søløver ligger og soler mens ander leger... :)

Vi kunne gå på en af øerne, så der havde vi en lille time. Der var nu ikke nogle dyr, men en dejlig natur og en skøn strand, hvorfra mange bader, men det var ikke lige årstiden, så vi gik rundt og nød den smukke udsigt, den friske luft og den dejlige natur.

Jeg er snart oppe på det højste sted på øen. 

Dagen efter tog vi en bus videre til havnebyen Antofagasta, hvor vi ankom om morgnen for at tage videre om aftenen, men sikken en dejlig dag med dejligt vejr. Dejligt vejr betyder nu ikke dejligt varmt, men derimod sol og varme i solen, men i skyggen eller så snart solen er væk super koldt. 
Da vi ankom til busterminalen tog vi en lokalbus til midtbyen, hvor vi spiste, så plazaen og katedralen. 

På plazaen findes et replika af Big Ben, som findes i London.

Så gik turen til turistinformationen og derefter til

Huanchaca ruinerne lidt syd for byen. Disse ruiner stammer fra år 1888, hvor de blev bygget for at forarbejde sølv, som blev transporteret fra miner i Bolivia.

Efter et kort besøg gik turen til den naturlige bue/dør, La Portada.

Et af Chiles nationalmonumenter.

Om aftenen gik turen videre til San Pedro de Atacama. Vi boede på en gård med katte, hunde og heste. Et dejligt sted. Den første dag tog vi på en udflugt til et nært beliggende landskab som de lokale kalder for Valle de la luna eller

på dansk månelandskabet.

Vi mødte en af vores spansklærere fra Buenas Aires.

Det hele endte med en fin solnedgang over bjergene… J

Dagen efter stod på afslapning, en lille smule leg med kattene på gården og en tur til en nærliggende lagune samt super barbarque "asado" om aftenen.

Den ene kat var en tiger

Den anden en syvsover... :)

Men de var begge meget søde, meget sultne og meget legesyge!

Vi gik nu ikke alt for sent i seng for dagen efter stod på en heldagstur fra 6.00 om morgnen. Det blev min yndlingsdag fra San Pedro de Atacama. Turen til stedet, 

hvor vores guide bl.a. lavede æg til os for morgenmad gik gennem en kæde af vulkaner.

Her er et billede af nogle af de vulkaner, som ligger halvt i Chile og halvt i Bolivia.

Vi  spiste morgenmad ved en lille oase med grønt. Dejligt med sol, men stadig meget koldt!

Vi kunne gå på isen på vandet.

Dejlig varm te og kaffe var lige det vi trængte til.

Herefter kørte vi videre til nogle spændende klippeformationer. 

Vores guide viste os forskellige formationer og en af disse var denne indianer en anden en kat. 


Derudover så vi en hel del vilde vicunaer. Vores super guide viste os ørkenens krystaller og vi havde masser af flotte udsigter og stenlandskaber. 

Vores super guide.

Flere specielle klippeformationer

Her sidder jeg og du kan se soeen, hvor vi senere spiste frokost.

Der var faa flamingoer i soeen. Vores guide lavede dejlig frokost til os, som vi spiste med en fantastisk udsigt og i dejlig solskin. 


Vi er nu kommet op i højden og Markus er ikke på toppen, hvilket er rigtig ærgerligt for her er super. Jeg har det fint med højden. For at klare højden så godt som muligt tygger vi cocablade, drikker cocate og spiser cocakarameller. Vi var tilbage ved 17.00 tiden og vi brugte det meste af vores eftermiddag og aften på at slappe af for dagen efter ventede en ny tur til gyesere, mere hoejde og en varm lagune.

Denne dag startede med at vi blev hentet kl. 4.00 om natten. Det var alt for koldt og gyeserne var ikke halv så fantastiske som dem på Island, men det var en oplevelse og naturen var smuk. Jeg har en teori om at grunden til at vi skulle så tidligt op er, at der nogle gange kan være en solopgang, som ikke kan ses, men solens stråler på de omkringliggende bjerge og vulkaner kan være flotte. Det var de nu ikke og 

der var ikke meget fut i gyerserne. 


Så videre til den varme lagune. Det viste sig at denne lagune ikke var særlig varm. Måske var vandet som et lunkent brusebad. Så også lagunen var ikke den bedste oplevelse. Herefter havde vi en smuk køretur tilbage til San Pedro de Atacama, hvor vi på vejen stoppede ved en lille hyggelig landsby med en sød lille kirke. Dog ikke en tur jeg vil gentage.

Om aftenen tog vi på stjernekigger tur. Det var super. 

Vi så bl.a. månen og flere planeter og stjerner tæt på. Derudover fik vi forklaret en hel del om forskellige stjernetegn på himlen. Det var vidunderligt og koldt. Vi fik også vist nogle stjernetegn som inkaerne benyttede mange år tilbage til tiden. Dette var lige noget for mig... Imorgen skal vi krydse graensen til Argentina igen for at leje en bil i 5 dage og koere til Bolivia. Det bliver spaendende.