15. Bolivia og Brasilien, Puerto Suarez, Corumba og The Pantenal

Vi tog toget om aftenen for at være i Puerto Suarez om morgnen. Det viste sig at være en rigtig øv togtur. Det var koldt og mørkt og det var ikke meget vi fik sovet, men det var billigt. I den nordlige del af Bolivia og den sydlige del af Peru er det super dejlig varmt om dagen, men om natten er det seriøst koldt og her bliver ikke isoleret og man bruger ikke dejlig varme dyner...
Puerto Suares er en mindre by med ca. 15.000 indb. beliggende 10 km. fra grænsen til Brasilien.

Da vi ikke kunne besøge The Pantenal i Bolivia tog vi over grænsen til Brasilien.
Her tog vi til byen Corumba. En ikke særlig spændende by, men vi overnattede der også kun 1 nat for derefter at tage ud i naturen. :)
The Pantanal er et tropisk vådområde - et af verdens største. Her er utrolig mange forskellige planter og dyr. Vi så nogle af dem.

Vi så bl.a. en hel del kaimaner.

Solnedgange og

solopgange.

Lodgen vi boede på lige ned til vandet.

Så skal vi ud og sejle i området og bl.a. se om vi kan finde en anaconda og en masse fugle samt kaimaner.

Det var så smukt og

Og vi så mange kaimaner. Vi så så mange at de ikke var specielle mere... :)

Vi fandt en anaconda og Markus var ikke bange for ar tage den i halen... Vores guide sagde den var ca. 3 meter lang.

Om eftermiddagen fiskede vi efter piratfisk, men fangede ikke nogen.
Om aftenen var vi ude at sejle for at høre lyde og vi var så heldige at vi så en jaguar (et stort kattedyr) svømme og hoppe op på breden. Det gik så hurtigt og det var så fantastisk. Vi var kun 4 i båden plus vores guide og jeg sad forest, så det var bare helt perfekt. Bag efter sejlede vi tilbage til vores camp og vores guide rystede helt - ikke fordi det var farligt, men fordi det var så specielt og sjællent at se en jaguar... :)

Vi var også ude at gå hvor vi bl.a. så en hel del forskellige fugle

- store og små. Her på billedet er en kæmpe stork i en rede i et meget højt træ.

Vi så en hel del frie store papegøjer. Det var super. Nogle fløj andre sad i træer...

Så gik turen tilbage til byen Santa Cruz i Bolivia. Ikke mere togtur om natten til os, så vi tog bussen tilbage. Det var en heldags bustur og det var varmt - næsten for varmt...

Tilbage i Santa Cruz med blå himmel. Vi er klar til flere eventyr...

14. Bolivia, Jessuit Mission ruten

Jesuit missionerne i det sydøstlige Bolivia er en række arkitektoniske perler fra 1700-tallet, erklæret for en del af menneskehedens kulturelle arv af Unesco. De fleste bygninger er ikke ruiner som man ser andre steder, men velbevarede bygningsværker.

Missionerne blev bygget ved hjælp af de lokale indianeres arbejdskraft under ledelse af europæiske missionærer. Indianerne viste sig at besidde en udpræget sans for kunst, etik, musik, og netop deres naturtalent for musik var en af grundene til at missionærerne besluttede at etablerede skoler i området.

Her ses kirken, som ligesom idag ligger på den store plaza midt i missionen/byen. Det er Markus som ses på billedet.

Den mission vi besøgte først blev grundlagt i 1961 og er den ældste af missionerne. Den er beliggende i byen San Javier. 

Sådan så kirken ud indeni. Den var ret flot, men ikke den mest fantastiske.

Vi havde det bedste vejr de næste par dage mens vi så på disse smukke gamle kirker. På hver plaza var et kors som fortalte årstallet for hvornår kirken er bygget og årstallet for kirkens renovation for alle kirkerne er renoveret, men de er idag ikke forskellige fra hvordan de var for flere hundrede år siden.

Her er vi på plazaen i den næste by på vores missiontur.... Vi er i byen Concepcion.

De fleste af kirkerne har et tårn lige udenfor...

Også denne kirke er utrolig smuk inden i.

Så er vi kommet til San Ignasio.
Her boede vi i et par dage. Slappede af, fik vasket tøj og bare nød det dejlige vejr i den lille by.

Her er vi i San Miguel. Denne kirke blev bygget i 1721 og er den bedst resturerede af jesuitmissionerne i Bolivia. Alle kirkerne har flotte søjler med træudskårede dekorationer og denne kirke er specielt flot med originale malerier, anden religiøs kunst og flot udsmykket indeni med bladguld.

Kirken i Santa Anna er den mindst betagende af missionerne i Bolivia.

Kirken i San Javier hvor vi overnattede og

havde et værelse oppe med flot solnedgang.

Den sidste by vi besøgte var San Jose, hvor vi selvfølgelig nød en dejlig stor is på plazaen i midten af byen og med missionskirken i baggrunden. Herfra tog vi toget videre...

13. Bolivia, Samaipata, Vallegrande og Santa Cruz

Nu er jeg i Cuzco i Peru og her er internettet bedre, så nu vil jeg prøve at opdatere min blog.

Efter byen Sucre tog vi bussen til den lille by Samaipata. Det er en af de værste busture jeg har prøvet i Sydamerika. Ca 10 timer i en alt for lille bus, hvor det går alt for meget op og ned samtidig med at det går fra side til side og der er alt for mange store huller i vejen hele tiden. Derudover var det nat og på strækningen vi kørte (for det var ikke en vej) var der en del vilde æsler og dem skulle bussen helst ikke ramme. Det var forfærdeligt, men vi klarede os igennem. :)

Samaipata er et ord fra det gamle Qechuasprog og betyder "højden, hvor der kan slappes af". Byen er beliggende i ca. 1600 meter over havet med ca 3500 indb. og der er dejligt varmt det meste af tiden. Den første dag vi havde i Samaipata gik vi rundt i shorts, men de følgende dage efter regnede det seriøst meget og var meget koldere. Byen med flere gamle huse fra kolonitiden og brostensbelagte veje er speciel fordi der bor omkring 20 forskellige nationaliteter.

 I byen var der en telefonboks som en papegøje. Vi har senere fundet ud af at mange byer har telefonbokse som passer til området og i området omkring Samaipata er der nogle store nationalparker med papegøjer.

Grunden til vi tog hertil var de mange turristatractioner i området. For at finde ud af hvad vi bruge tiden i Samaipata på gik vi lidt rundt og talte med flere turistbureaer.

Markus blev trær på vejen og sad lidt sammen med disse 2 herlige æsler.

Vi fandt hurtigt ud af at de første dage ville vi bruge på at tage samme rute, som frihedskæmperen, denmarxistiske revolutionær, læge og cubanske guierillaleder Che Guevara havde taget det sidste halve år af sit liv, som han tilbragte i den bolivianske regnskov.

Vi drog afsted. Første stop var byen Vallegrande ca. 120 km. fra Samaipata.

Jeg venter på bussen, som lokale havde fortalt os skulle komme her. Det regnede, men vi håbede på bedre vejr i Vallegrande.

Bussen kom, men da der ikke var nogle ledige pladser og vejen var alt andet end lige besluttede vi os for at se at komme ud og få noget luft og vente på en bedre mulighed... Det var stadig regnvejr, men ophold...

Her ventede vi...

Så kom vi til Vallegrande og det super hyggelige hotel, hvor vi overnattede i et par dage. Og vejret blev meget bedre... :)

Her er et billede af Che Guevara taget i den lille by Vallegrande, som har mange billeder og citater på mure rundt om i byen...

Sådan så den lille by ud og vi kunne ikke klage over vejret...

Sød ikk?

Udsigten over Vallegrande fra et udsigtspunkt.... Byen ser storud, men det meste er forladte huse når man kommer et par gader væk fra centrum...

Vi besøgte bl.a. ovensttående monument opført til ære for Che Guevara.

I den meget lille by La Higuera, som vi tog til med taxa, en meget smuk  tur, er andre monumenter af Che Guevara sat til skue for de meget få turister og lokale som kommer her. Che Guevara blev taget til fange og senere henrettet her i byen.Vores taxichauffør fortalte at byen har 8 familier. 

Skolen, nu lille bitte museum, hvor Che Guevara blev henrettet d. 9 oktober 1967.

Den arkeologiske ruinby "El Fuerte" lidt uden for Samaipata var vores sidste stop inden vi tog videre til Santa Cruz, hvor vejret ikke var meget bedre. Byen blev bygget af et før inka folk og er idag på Unescos verdensnaturarvsliste.

Jeg var i byen Santa Cruz i mindre end 24 timer inden bussen gik mod San Javier som den første jessuit missionsby.

12. Bolivia, Potosi og Sucre

Nu har jeg internet igen og vil prøve at skrive lidt på min blog...

Så gik turen til Potosi, som er en gammel mineby i Bolivia samtidig med at det er den højest beliggende by i verden 4090 meter over havet. Byen er mest kendt for "Cerro de Potosi" eller "Cerro Rico" som er et bjerg på 4824 meter over havets overflade, hvor der gennem hundrede af år er blevet udvundet sølv og andre metaller. Potosi gav bl.a. spanierne, da de kom til Bolivia en masse sølv som hurtigt blev sendt til Spanien... Også idag udvindes der sølv og andre metaller fra Cerro de Potosi.

Jeg var på en heldagstur ind i nogle af minegangene for at se en mine og snakke lidt med nogle af minearbejderne.

Plazaen midt i Potosi. Vi havde dejligt vejr.

Cerro Rico eller Cerro Potosi på 4824 meter

Her er vi på vej op til et udsigtspunkt... Gaderne er sjove og der er faktisk rigtig svært at gå her både fordi det går meget op og ned og fordi luften er så tynd... Nogle siger lidt over 40% tyndere over 4000 meter over havets overflade og det som jeg er vandt til. :) Men vi klarer det, det går bare lidt langsomt og jeg tror aldrig jeg har drukket så meget vand i mit liv som i dagene her oppe.... Det skal vise sig at de næste mange dage/måneder bliver oppe i højden....

Så er vi oppe... og har fået vejret igen... og så er det jo ingen sag at se ud som om vi ikke lige har brugt 2 timer på at gå/kravle/klatre op til et udsigtspunkt...

Her er så udsigten over Potosi by. Ikke nogen speciel smuk by, men spændende historie og nogle flotte kirker...

Vores udsigtstårn. Først op til starten af tårnet og så op... Det gode var udsigten, at tårnet drejede langsomt rundt og at det var muligt at få god og billig frokkost oppe i det drejende tårn. :) NICE

Sådan... Ready!

Så skal jeg ind i en mine...

Pachamama som minearbejderne giver cocablade og andet godt for held og lykke.

Så har jeg også været inde i en mine...

Så gik turen videre til Sucre. Busturen var ok, men busserne i Bolivia er klart ikke så gode som vi er vandt til.

Sucre er hovedstaden i Bolivia og det er her højesteret er, men parlament og regering findes i La Paz.  Byen har ca 300.000 indb. og er beliggende ca 2750 meter over havet. Byen kaldes også den hvide by, da mange bygninger er kridhvide. Smukt!

Markus blev syg inden vi havde været i Sucre i 12 timer. Jeg brugte alle mine sygeplejerske triks på ham i 3 dage inden jeg fik fat i en læge som gav Markus lidt godt fra Bolivia og bad mig ringe efter en ambulance dagen efter, hvis Markus ikke var i bedring. Jeg fik fat i taxa kl. 3 om natten, da chaufføren til ambulancen ikke kunne findes. Markus var så svag at han ikke kunne gå, så jeg fik et meget sødt par fra Holland til at hjælpe mig med at støtte Markus til taxaen.

Markus var på en normal stue i mindre end 12 timer inden han kom på intensiv, hvor han var i et par nætter.

Markus fik mad og lægerne tog sig godt af ham. Hospitaler i Bolivia er faktisk slet ikke så dårlige. Han var på hospitalet i 8 nætter og jeg måtte købe alt medicin og alt hvad der var brug for for et hospital i Bolivia har ingenting. Det er ret dyrt at blive syg i Bolivia så vi donerede noget medicin, da Markus blev udskrevet.

Sygeplejerskerne var også super søde...

Jeg var absolut ikke glad for situationen, men det hjalp at familien som ejede stedet hvor vi boede insisterede på at jeg boede hos dem gratis og spiste gratis mad hos dem 3 gange om dagen. De var helt fantastiske. De hjalp os med at skifte hospital, få den samme speciallæge hver dag. De besøgte Markus på hospitalet og de tog med mig til en privat konsultation omkring Markus situation hjemme hos lægen. Og alt dette uden at jeg betalte dem en krone. De ville endda have betalt min flybillet hjem til Danmark hvis der var blevet brug for det. Det endte med at de kørte os til busstationen efter vi/jeg havde boet hos dem i ca. 1 mdr.

Vores bolivianske familie.

Fx. dette teater er et godt eksempel på de meget hvide bygninger i Sucre.

Indgangen til hospitalet Santa Barbara. Som navnet siger arbejder en hel del nonner på hospitalet, men kun som praktiske hjælpere, da de ikke har nogen medicinsk uddannelse. Et meget smukt hospital, som blev bygget for over 300 år siden.

Efter Markus blev udskrevet tog vi bl.a. til dette udsigtspunkt med flot udsigt over byen.

Også udsigtspunktet var hvidt....

Bare et flodt billede... :)

En anden smuk hvid bygning var denne kirke.

Vi tog turen op på taget så vi fik en fin udsigt over byen samtidig med en fin solnedgang.

Vi besøgte en dinosaurpark lige udenfor Sucre.

 En del af parken var udsigten til denne kæmpe limestensvæg med ca. 5055 dinosaurfodafsæt af mindst 8 forskellige arter.

Væggen er 1.5 km. lang og 110 meter høj.