3. Brasilien og Argentina, Iguacu på den brasilianske side og på den argentinske... :)

Efter en lang bustur med flere skift kom jeg til Foz de Iguacu som er den lille by i Brasilien, hvorfra det største vandfald i Sydamerika kan besøges på vandfaldets brasilianske side.

Indgangspartiet til vandfaldet.

Vandfaldet er et af verden 7 naturvidundere...

Markus og jeg. En af journalisterne som jeg er blevet rigtig glad for.

På den Brasilianske side af vandfaldet fåes et rigtig godt overblik over hvor stort og fantastisk vandfaldet er. På den argentinske side er man mere i vandfaldet. Begge sider skal ses, men den brasilianske først, ellers bliver man skuffet.

På den brasilianske side var der rigtig godt udkigsfaciliteter... Og en udkigselevator. Den var der nu ikke meget ved... Men vandfaldet vaer fantastiskt...

Jubiii, jeg fik et billede med en regnbue...

Det er et helt vidunderlig smukt syn at se alt vandet strømme gennem floden Iguacu for derefter at blive til sydamerikas største og verdens mest vandkraftige vandfald.

Vandfaldet deler Brasilien og Argentina, så vandfaldet har en brasiliansk og en argentinsk side. De fleste enkelte vandfald er på den argentiske side, men den smukkeste udsigt er at finde på den brasilianske side, så jeg besøger selvfølgelig begge sider. Faldhøjden på Igucu er op til 82 meter og det breder sig over 2,7 km. med 270 enkelte fald. Sejt! Det største enkelte fald er ca. 300 meter bredt og kaldes djævlens gab. Vandfaldet kom på UNESCOs verdensarvsliste i 1984.

Efter en dag med lang buskørsel og det smukke vandfald brugte jeg den næste dag på at vaske tøj og besøge latinamerikas største fuglepark med omkring 800 forskellige fugle.

Især Tucanerne var meget flotte og det var sjovt at komme helt tæt på!

Det var også muligt at prøve at holde nogle fugle inden udgangen... Det måtte prøves, men denne Ara kradsede min arm noget så grusomt....

Det var en super park, hvor vi kunne gå ind til fuglene. Resten af dagen brugte vi på at spise is og pakke for dagen efter gik turen videre til Argentina og Iguazu på den argentinske side.

Det tog ikke ret lang tid at krydse grænsen mellem Brasilien og Argentina, så nu er jeg i Argentina. Her bor jeg i den lille by Puerto Iguazu, hvorfra vandfaldet på den argentinske side besøges.

Inde i nationalparken bestilte jeg en jungletur, som bestod af en køretur gennem regnskoven og derefter en speedbådstur op at Iguazu river. Vi sejlede først en tur hen til vandfaldene så der kunne tages billeder, derefter sejlede vi ind i vandfaldene for at blive våde og mærke vandets kraft! Det var vildt og vådt.... :)

Markus og jeg foran det andet største fald i Iguazu på vores speedbådstur.

Vandfaldet var fantastisk!

Der er mange ansatte som gerne vil tage et billede af dig, men så skal du betale for det, så vi klarede det selv.

Da jeg kom tilbage til mit hostel faldt jeg i søvn med det samme og jeg tror jeg er blevet lidt rød på min venstre skulder selvom jeg brugte solcreme, men så kan jeg jo bare lære at bruge lidt mere...

2. Brasilien, Curitiba og Ilha do Mel

Efter et par dage ved stranden i Florianopolis gik turen videre til Storbyen Curitiba. Selvfølgelig med bus. En ca 5 timers tur i en super fin bus. Jeg er meget imponeret over busstandarden for langdistance lokalbusser her i Brasilien. Selve Curitiba er ikke en speciel fin by så kun et par overnatninger her.

Jeg brugte den hele dag på at gå på lokalmarket nu det var søndag og derefter besøgte jeg den i brasilianske øjne meget fine botaniske have.

Haven bestod nu af en meget stor grøn græsplæne og et faktisk ret fint og meget specielt drivhus med palmer og blomster. I løbet af de første timer i Curitiba stødte jeg på en ung gut fra Curitiba som viste mig rundt i byen og viste mig de steder som jeg bare måtte se, så det brugte jeg resten af min søndag på.

Mandag morgen tog jeg den 3 timer meget natursmukke togtur til Morettes. Denne tur var virkelig meget smuk. Den gik gennem både storbyen, mindre byer og selvfølge forskellig slags natur fra marker med heste og køer til bjerglandskab med smukke udsigter og regnskov.

I Morettes fandt jeg endnu en bus, som tog mig til Paranagua, en lille søvnig by, hvorfra en lille båd et par timer senere skulle tage mig til Ilha do Mel. Ilha betyder ø på porturgisisk. En fantastisk ø uden biler eller ander motorkøretøjer.

Et fantastisk paradis med vidunderlige sandstrande og dejlig natur. Så dagene her går med at ligge først på den ene strand og når det så bliver lidt ensformigt er der en ny strand inden for gåafstand.

 Jeg har også besøgt en grotte og et fyrtårn. Så jeg har også lavet lidt. Ikke bare ligget ved stranden hele tiden... Det er lidt uden for sæson, så her er ikke mange turister og de som er her er fra Brasilien.

Jeg bor i værelse på anden sal med altan, hvorfra jeg når jeg ligger i min hængekøje let kan se ud over stranden og havet. Her ligger jeg lige nu og nyder alle lydene fra regnskoven bag hotellet og lyden fra bølgerne der slår ind på stranden. Om lidt skal jeg ned og have lidt aftensmad for imogen går rejsen videre mod  vest... :)

1. Brasilien, Sao Paulo og Florianopolis

Flyveturen til Brasilien gik godt, selvom det ikke var en super flyver jeg var med. Først gik turen fra Kastrup til Frankfurt. Derfra til Reciefe i Brasilien og så til Sao Paulo. Farmor og farfar kørte mig til lufthavnen kl. ca. 4.00 fredag d. 2/3-12 om morgenen. Jeg ankom til Sao Paulo fredag d. 2/3-12 kl. ca 20.50 lokal tid  i Brasilien, hvilket er 4 timer efter dansk tid.
Jeg blev hentet i lufthavnen og herfra tog vi en taxa til vores hotel i den centrale del af Sao Paulo. Det viste sig at være et ok hotel, med eget bad og masser af plads, så det var rigtig dejligt. Vi boede på hotellet i Sao Paulo i 3 nætter. Sao Paulo er en ikke særlig spændende by. Den er meget stor og ikke særlig smuk faktisk ret grim. Så det var nogle lidt lange dage vi havde. De næste par dage blev brugt på at gå rundt i forskellige kvarterer og parker i Sao Paulo. Vi fik også god mad og et par kolde øl.

Jeg brugte bl.a. tiden på at se katedralen, den var rigtig flot udefra, men ikke noget særligt inden for. Derudover fik jeg købt et simkort til min telefon og hævet penge og sådan.

Det japanske kvarter i Sao Paulo. Her var jeg på søndagsmarket, men der var alt for mange mennesker og det var alt for varmt til at det var sjovt... :) Og jeg kan jo alligevel ikke købe noget for så skal jeg slæbe rundt på det...

Sao Paulos største park med udsigt til centrum... Der var rigtig dejligt!

Så kom dagen hvor en lang bustur skulle føre mig til øen Florianopolis. Busturen tog ca. 12 timer.

Florianapolis er en meget lille by. Det er faktisk slet ikke en by, men et strandparadis. Her er molen som er centrum og der er her folk går i byen om aftenen, så bliver der sat tælte op og så er der musik og dans. I al fald i højsæsonen. Vi havde ikke det store hæld med at finde et sted at gå i byen. Der var et sted, men det var ikke noget specielt og jeg var meget træt efter busturen...

Her ses Florianopolis strand som var i ca. 15 sekunders gåafstand fra mit hostel. Dejligt. Stranden var et par kilometer i længden og bølgerne lige tilpas store, så det var bare skønt for der var ikke super mange mennesker, alligevel for mange efter min smag. Men bestemt en lille oase...

Der var en del som tog surfer leksioner på stranden, men det gjorde jeg nu ikke denne gang. Jeg bare lå og dasede og nød solen. Det var skønt.

Her er et billede af det lille hostel jeg boede på. Går man ud af bagindgangen tager det ikke mange sekunder at gå ned til en super strand. Bruges hovedindgangen kommer man direkte ud til centrum af den lille by og byens eneste busstoppested... :) Vi vaskede vores tøj i hånden og så hang det i solen i et par timer mens...

vi drak Caiparinas, surfede rundt på internettet fra hver vores hængekøje og bare nød livet, og tørede. Billedet ovenover viser ejeren af stedet mens han laver drinks til os. Og under ses hostellivet om eftermiddagen, mens alle er lidt trætte efter en lang dag i solen, inden nattelivet starter.

Her er ikke specielt billigt. Jeg tror og håber at Brasilien er det dyreste land i Sydamerika. Ellers kommer jeg snart hjem for på denne måde løber jeg hurtigt tør for penge. Her går dagene med at gå lidt rundt i den meget lille "by" som er lige bag stranden, en bustur til den lidt større by ca 5 km. fra hvor jeg bor eller bare ligge og dase på stranden. Det er lige til at holde ud. Jeg  har mødt masser af mennesker fra hele verden, så jeg har det dejligt og kan gøre lige som jeg vil.