onsdag den 14. marts 2012

2. Brasilien, Curitiba og Ilha do Mel

Efter et par dage ved stranden i Florianopolis gik turen videre til Storbyen Curitiba. Selvfølgelig med bus. En ca 5 timers tur i en super fin bus. Jeg er meget imponeret over busstandarden for langdistance lokalbusser her i Brasilien. Selve Curitiba er ikke en speciel fin by så kun et par overnatninger her.

Jeg brugte den hele dag på at gå på lokalmarket nu det var søndag og derefter besøgte jeg den i brasilianske øjne meget fine botaniske have.
Haven bestod nu af en meget stor grøn græsplæne og et faktisk ret fint og meget specielt drivhus med palmer og blomster. I løbet af de første timer i Curitiba stødte jeg på en ung gut fra Curitiba som viste mig rundt i byen og viste mig de steder som jeg bare måtte se, så det brugte jeg resten af min søndag på.



Mandag morgen tog jeg den 3 timer meget natursmukke togtur til Morettes. Denne tur var virkelig meget smuk. Den gik gennem både storbyen, mindre byer og selvfølge forskellig slags natur fra marker med heste og køer til bjerglandskab med smukke udsigter og regnskov.
I Morettes fandt jeg endnu en bus, som tog mig til Paranagua, en lille søvnig by, hvorfra en lille båd et par timer senere skulle tage mig til Ilha do Mel. Ilha betyder ø på porturgisisk. En fantastisk ø uden biler eller ander motorkøretøjer.

Et fantastisk paradis med vidunderlige sandstrande og dejlig natur. Så dagene her går med at ligge først på den ene strand og når det så bliver lidt ensformigt er der en ny strand inden for gåafstand.

 Jeg har også besøgt en grotte og et fyrtårn. Så jeg har også lavet lidt. Ikke bare ligget ved stranden hele tiden... Det er lidt uden for sæson, så her er ikke mange turister og de som er her er fra Brasilien.

Jeg bor i værelse på anden sal med altan, hvorfra jeg når jeg ligger i min hængekøje let kan se ud over stranden og havet. Her ligger jeg lige nu og nyder alle lydene fra regnskoven bag hotellet og lyden fra bølgerne der slår ind på stranden. Om lidt skal jeg ned og have lidt aftensmad for imogen går rejsen videre mod  vest... :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar