Så kom vi til Galapagosøerne og heldigvis er vejret helt ok. Galapagosøerne er en øgruppe i Stillehavet, beliggende på ækvator 1000 km. fra Ecuadors fastland. Galapagosøerne består af 15 større øer og et stort antal mindre øer. Idag er indbyggertallet ca. 20.000 indbyggere på de ca 7990 km2, som er arealet af alle øerne tilsammen. Der er kun indbyggere på 4 af de store øer, mens resten af øerne er fredet og idag nationalpark.
Flyturen tager små 2 timer fra Guayaquil til det nordlige Santa Cruz/ Baltra.
Det første vi blev mødt af lige kommet ud af lufthavnen var en bus med et "Bienvedos a Galapagos" = Velkommen til Galapagos... Og så en stor skildpadde på bussen.
Det første vi alle skulle gøre ved udgangen af luftehavnen og indgangen til et ophold på øerne, var at betale 100 dollars for at komme ind på øerne og besøge nationalparken. Galapagos Nationalpark blev oprettet i år 1959, hvor dyrene blev fredet og beskyttet mod jagt.
Vi skulle med en lille båd for at komme til havnen, hvor vores Encantada, vores båd og hjem for de næste 6 dage lå.
Så kom vi ombord på vores flotte båd "Encantada".
Den er helt fin og omgivelserne er smukke... Jeg er klar!
Vi så rigtig mange solnedgange. De var alle sammen flotte, men nogle flottere end andre... :)
Det her er vores crew, som byder os velkommen på første aften.
Det er her vores kaptajn bruger det meste af hans tid... :)
Dette er en af de første søløver vi ser.
De er meget søde - især de små.... :)
Her er vi på Santa fe, som er den første ø vi besøger.
Vi kunne begge godt lide at tage billeder af søløverne som det ikke var svært at komme helt tæt på. Vores guide havde forinden fortalt os om 1 meter reglen, som er en meget simpel regel... Hold ca. 1 meters afstand til alle vilde dyr.
Dette er en Svalehalemåge, som er vedens eneste nataktive måge. Forskere mener, at den som flagermus kan bruge sonar ved at udsende klikkelyde, til at navigere i mørket.
Her er en landleguan og Markus.
Den æder kaktus og lever bl.a. på øen Santa fe, hvor den æder de runde kaktusblade på de høje kaktustræer.
Udsigt over øen Santa fe med vores Encantada i bagrunden.
Her er en død leguan.
Der var mange landleguaner på øen. For at de kan nå bladene på kaktustræerne står de nogle gange på 2 ben for at nå.
De største hanner bliver 120 cm. lange og vejer op til 13 kg.
En "blåfodet sule" viser sine vinger, sit blå næb og sine blå fødder.
Endnu en dejlig og sød lille søløve. På Galapagosøerne findes 2 slags søløver. Galapagossøløven og Galapagospelssøløven. Vi så på denne tur kun Galapagossøløven... :)
den blåfodet sule lever op til sit engelske navn, som er "booby", som kommer af "bobo" = klovn på spansk. Grunden til dette er at den er fodfetichist, hvilket tydeligt ses under parringsdansen. Her vifter den med de blå fødder, stritter med vingerne, peger halen stift opad og stikker næbbet i sky imens hannen fløjter og hunnen udstøder dybe trut. Vi var dog ikke så heldige at se dette, men vi kan sagtens forestille os, hvordan det må se ud.
En blåfoddet sule med meget blå fødder og næb.
Så skal den blåfodede sule til at lætte... :)
Så tætte var vi på fuglene og vi kunne let stå og snakke sammen. De var ikke bange for os. :)
De blåfodede suler yngler på alle tider af året. Disse suler lægger op til 3 æg. Æggene lægges dog med et par dages mellemrum, hvilket er vigtigt for er der ikke nok mad vil kun den første unge blive til noget på bekostning af sine yngre søskende...
En blåfoddet sule med unge.
Her ses en søløvemor med barn vige udenom en blåfodet sule med stor unge.
Og søløverne er på vej ud til havet hvor de nok skal have sig en dejlig forfriskende svømmetur.
Her ses en lille klynge havleguaner, som ligger og soler sig, da det er et koldblodet krybdyr og derfor ikke selv kan varme sig op.
En havleguan kan blive op til halvanden meter lang og vejer gerne op til 12,5 kg. De findes på nogle af Galapagosøerne i op mod 3000 stk. pr. km..
Havleguanen indretter deres dagsrytme efter solen og om eftermiddage og aftenen finder havleguanerne sammen for at udnytte varmen bedre. De ligger om natten gerne i bunker op med 50 individer sammen.
Her er en havleguan, som sidder i solen og får varmen i hele kroppen.
Når havleguanen ligger i solen står der ind imellem skyer ud af næsen på dem. De nyser salt ud. Dyrene indtager store og usunde mængder salt når de græsser alger eller er ude at dykke efter mad. En del af det udspyede salt lander på havleguanens hoved og danner en karakteristisk hvid plet af saltkrystaller.
Hver dag sætter denne grimme øgle livet på spil for at få en bid alger. Den risikerer både at blive frosset og stegt ihjel. På de bølgeudsatte kyster, ved lavvande, kravler leguanen ned til vandet for at græsse alger af stenene. Her har leguanerne kun få sekunder til at spise mellem de store bølger, som slår kraftigt ind over klipperne. På dette billede kan leguanens lange klør tydeligt ses. Den bruger disse klør, når den kravler rundt mellem de store bølger og spiser alger på de glatte klippeskrænter. De store bølger køler havleguanen ned og lidt efter lidt sænkes dens kropstemperatur. Det kan være farligt, for bliver den for kold mister den evnen til at bevæge sig grundet at musklerne stivner, hvilket sat på spidsen kan koste den livet.
Den store han-havleguan lever livet endnu farligere for de ligger hele morgnen i solen for at gennemvarme og næsten overophede. Så springer de i det kolde vand og svømmer ud mod det åbne hav. Fordi de er større end hunnerne kan de lagre mere varme, hvilket de udnytter for at få noget at spise fra de frodige undersøiske algemarker, som de kun skal dele med havskildpadderne. Typiske dyk er på op til 5 meter, men de kan dykke længere ned end 15 meter. De typiske dyk vare op til et par minutter, men er registreret på over en halv time ad gangen. Grunden til at et krybdyr kan holde vejret i meget længere tid end et pattedyr er, at det har et langt lavere stofskifte og dermed et meget mindre iltforbrug. Derudover kan havleguanen nedsætte hjertefrekvensen og blodtilstrømningen til huden, hvilket gør, at den ikke mister nær så meget varme som ellers havde været tilfældet.
5 uger efter en parring lægger hunnen 1-4 æg. Æglægningstiden er synkroniseret med den varmeste tid på året, hvilket giver æggene de bedste betingelser. Æggene klækkes så efter 3-4 måneder og ungerne pisker på bagbenene til buskads eller klipper for at komme i skjul. Som voksne er de eneste fjender havleguanen har, hajer og galapagosvågen, men rederne tiltrækker alle fugle og slanger.
På disse klippe kunne vi se en hel del havleguaner, som lå og solede sig.
Her var vidunderligt. Vandet var klart og havleguaner var der i rigelige mængder, så
vi smed skoene og mærkede det dejlig varme sand på vores fødder, mens vi bare nød varmen. Vi havde lagt vores snorkeludstyr længere oppe ad stranden, så om lidt står den på snorkling... :)
Så skal vi ud at snorkle. Det foregår nogle gange fra denne lille gummibåd, som vores Encantada altid har med og vi bruger, hver gang vi skal i land eller fra stranden.
Yep, jeg er klar :)
Vi havde altid redningsvest på, når vi skulle fra Encantada til land eller bare ud at snorkle... :)
Her skal jeg ud og snorkle. Billedet er taget fra stranden og vandet er dejligt friskt. Det er ikke meget varmt, men heller ikke koldt.
Her er jeg ude at snorkle.
Nu kommer jeg... :)
Vinke vinke...
Jeg svømmer mod lyset.
Sådan ser jeg ud ovenfra, når jeg snorkler...
En lille stime af fisk kom lige forbi.
Der var enkelte store flotte fisk, som kom helt tæt på. Samt
rokker
søstjerner og
hajer i
dybet.
Vi så mange havskildpadder mens vi snorklede de forskellige steder. De havskildpadder vi så er de grønne havskildpadder, som er den hyppigste af de 4 slags havskildpadder, som er observeret på Galapagosøerne.
Det er den næststørste af verdens 7 havskildpadder. Den grønne havskildpadde er udbredt over hele jorden i de tropiske havområder.
Vi var helt tæt på skildpadderne. De var ikke bange for os og nogle gange var det helt svært at holde 1 meter reglen for indimellem svømmede skildpadderne nærmest ind i os og vi måtte trække arme og ben til os for ikke at ramme dem. :)
Havskildpadder kan svømme flere tusinde km. om året. Nogle havskildpadder lever rundt om Galapagosøerne og andre ankommer og bliver ved øerne i yngletiden.
Havskildpadderne er glimrende svømmere. De ser altid ud til at tage den med ro, men kan pga. deres strømlinede form og store luffer skyde en fart af 25 km. i timen. De kan dykke flere hundrede meter og hvile en hel nat på bunden med en mundfuld luft.
Man har fundet individder, der vejede næsten 400 kg, men normalvægten er på 60-200 kg. På Galapagosøerne bliver skildpadderne først kønsmodne, når de er ca. 50 år gamle.
Havskildpadderne er nødt til at komme op til overfladen for at ånde, men kan dykke i mere end en time ad gangen.
Det er lidt af et mysterium, hvordan havskildpadderne finder rundt. Man har observeret, at en skildpadde efter en årrække kan finde tilbage til samme strand, hvor den selv er født, for at yngle.
Man ved at havskildpadden følger undersøiske strømme for at navigere, da disse som hovedveje krydser verdenshavene. Ved at følge havstrømmene behøver skildpadderne næsten ikke bruge energi på den lange rejse dette kan være. Lugtesansen kan også spille stor rolle, da havskildpadder har en utrolig fin lugtessans. Derudover mener man, at havskildpadder bruger jordens magnetiske felt til at finde ud af, hvilken vej der er syd og hvilken vej der er nord.
I yngleperioden fra november til januar mødes de grønne havskildpadder på bestemte steder. Hunnerne kan parre sig med adskillige hanner og opbevare sæden i månedsvis. Dette gør at hun kan lægge æg op til 9 gange på en sæson, uden at blive parret igen. Hunnerne lægger omkring 80 golfkuglestore æg pr gang.
Udfaldet af ungernes køn påvirkes af redens temperatur. Køligere sand giver flest hanner mens varmere sand giver flest hunner. Redens temperatur påvirker også, hvor lang tid æggene er om at udvikle sig. Gennemsnitlig går der omkring 2 måneder før de udklækkes. Det er blot 1 ud af 1000 unger som bliver voksne. Først skal en lille skildpadde overleve de mange fugle, fisk og hajer, som venter på de små godbidder med det bløde skjold bliver udklækket.
Havskildpadder så vi mange af. Nogle så vi mens vi snorklede, andre så vi fra land i vandkanten.
Det er oftest hunner, som ses solbade i det lave vand på Galapagosøernes kyster. De lader her bølgeskvulpene køle dem af på ryggen. Skildpadderne er koldblodede krybdyr, som ikke kan varme sig selv op og varmen fra solen sætter de solbadende hunners stofskifte i vejret, hvilket hjælper dem med at opbygge de fedtdepoter, som er nødvendige for ægproduktionen.
Bare et flot billede, som vist er taget ved et uheld... :)
Vi så søløver hver dag og det meste af tiden vi kiggede fra Encantada ind mod land.
De var også rundt om os, når vi snorklede... Jeg var nu lidt nervøs for de er store og de er legesyge og napper gerne i svømmefødderne. De har jo ret lange tænder sådan nogle og kan de se forskel på hvad som er mig og hvad som er min svømmefod...?
Vandet var skønt og det var ikke altid vi snorklede, når vi var i vandet...
Nogle gange nød vi bare de lange hvide sandstrande og det smukke vand med den fine sandbund... :) Det kunne vi kun blive i godt humør af.
Strandene havde vi nu sjældent alene. Ikke fordi der var mange mennesker, men der var mange søløver.
Her leger Markus Søløve...
Søløverne var nysgerrige og denne ville, da også lige se om der skete noget vigtigt...
Det gjorde der ikke og så var det jo passende at sove lidt videre igen...
Så kom der en søløve bagfra og den ville også se, hvad Markus var for en. I skulle have set Markus, da han for op over at der var noget, som prikkede ham på benet... :) Det så sjovt ud! Jeg fik ikke optaget det på video, men jeg glemmer det aldrig... :)
Men han blev ikke mere skræmt end, at han fandt nogle nye søløver at sove sammen med.
På Galapagosøerne er det søløverne som er dyrenes konge.
Det siges at søløven er en slægtning til bjørnen. Søløverne var altså bjørne, som idag har tilpasset sig livet i det våde element på mange måder. De er blevet mere strømlinet og deres lemmer blevet til effektive svømmerdreskaber. Søløverne har meget kraftige forluffer og flyver let gennem vandet med op til 35 km. pr. time.
Søløvernes hverdag består i at være søde...
nuttede....
poserende...
nysgerrige... og
slikke sol på stranden... samt at tage på fisketur i bølgerne indimellem...
Gennemsnitlig er søløvernes dyk på Galapagosøerne 40 meter dybe, men der er målt dyk på ned til 186 meters dybde. Typiske dyk er på bare 2 minutters varighed, mens sæler ofte dykker i længere tid ad gangen.
Voksne hanner bliver ca 3 gange så tunge som en voksen hun. De største hanner vil ofte tilkæmpe sig et territorie på op til 80 meters længde på stranden og ca. 50 meter ud i vandet. Hunnerne er frie til at færdes i alle territorier, så det er bedst for en han at tilkæmpe sig et territorie, hvor mange hunner holder til. En stor og stærk han vil kunne forsvare sit territorie i op til 3 uger. Så bliver han bekæmpet og må sige farvel til hunner og territorie indtil han er kommet sig og kan tilkæmpe sig et nyt.
Derudover så vi mange søløver, som bare dovnede den af på stranden efter lidt surf og leg i bølgerne... :)
På land drømmer de ikke om at flytte sig for turister... og nærmest ænser ikke at vi er der meget tæt på.
Der var vidunderligt smukt på øerne hvor natur og dyr skulle og blev respekteret.
Og når en søløve sov midt på stien, hvor vi skulle gå måtte vi pænt gå uden om.
k
k
Flere søde små babysøløver.
De poserede rigtig foran kameraet.
Endnu en dejlig søløve med flot himmel i baggrunden.
Vores flotte Encantada.
Dette var vores kahyt. Der var en dobbeltseng nede og en almindelig seng oppe, så vi sov i køjeseng.
k
k
Vi så 5 cariberflamingoer. Der lever mellem 400 og 500 flamingoer på Galapagosøerne. De holder alle til i mindre grupper i brakvandssøer som denne i ser på billedet her.
Så kom vi til øen San Cristobal, som er 1 af de 4 beboede øer.
Vores guide fortalte, at der om aftenen er op mod 300 søløver i havnen og på bredden... Vi lagde til ca. midt på dagen og her så vi søløver på bredden og på flere både i havnen...
Et smukt billede med både sol og skyer.
Her står jeg sammen med en statue af Charles Darwin.
Som ung videnskabsmand tog Charles Darwin en 5 års jordomrejse og ankom i år 1835 på Galapagosøerne. 24 år efter hans besøg på øerne udgav han sin bog "The Origin of Species" eller Arternes Oprindelse på dansk, hvori han fremstillede sin epokegørende evolutionsteori. Denne teori omhandler ideen om, at art ikke er en konstant, men kan udvikle sig og tilpasse sig nye leveforhold og at flere arter kan udvikle sig fra en fælles stamform.
Darwin blev især optaget af en gruppe finker, som idag er opkaldt efter ham selv, Darwinfinkerne.
Her er den rute Chales Darwin tog i år 1835, da han i 5 uger besøgte Galapagosøerne.
Dette er vores guide, som er med på Encantada, vores båd og guider os rundt på de forskellige øer. Ham var vi rigtig godt tilfredse med.
En Nasca-sule eller en galapagos-sule alt efter hvem man spørger.
Sulen bliver 80-90 cm lang og har som voksen et vingefang på ca. 150 cm.
Galapagos-sulen er hvid og fjerdragten reflekterer en del af solens stråler, hvilket gør at den bedre kan tåle at sidde i solen. Dette er en af grundene til, at den ofte bygger rede på stejle og nøgne skråninger. En anden grund er, at den let kan komme på vingerne og over havet, hvor den fanger fisk.
Markus med Galapagos-suler i baggrunden.
På vores tur så vi også Galapagosalbatrosen. Den er kun at se på en ø i Galapagosøgruppen, og vi besøgte denne sydligste ø Espanola. Yngleperioden, hvor ca. 12.000 ynglepar kommer til øen, starter i slutningen af marts. albatrooserne har faste parforhold gennem hele livet, hvilket er op til ca. 50 år.
Albatrosserne har en avanceret parringsdans, der indebærer en række stive trin og hovedbevægelser, fægten med næb og en meget distinkt vokalisering. Dette ritual tager op til flere måneder.
Når albatrosungen er født og opvokset til at kunne klare sig selv skilles forælderalbatrosserne for ca. 3 måneder, hvor de flyver til havs for så at mødes på Espanola igen til næste år.
Albatroshunnen lægger et stort æg og ruger herefter skiftevis med hannen ægget ud, hvilket tager ca. 2 måneder. Når ungen er et par uger gammel efterlades den i skyggen af noget buskads i op til 2 uger ad gangen mens begge forældre er ude efter mad. Forældrene omdanner de fisk og blæksprutter, som de spiser til koncentreret og næringsrig olie. De giver ungen op til 2 liter ad gangen.
Ungen kan flyve efter ca. et ½ år. Det er vigtigt, at ungerne kommer på vingerne hurtigt for den vigtige passatvind, som på Espanolas sydkyst kommer ind, som modvind dør ud i starten af året og vender først tilbage flere måneder efter. Er ungerne ikke istand til at flyve inden vinden dør ud vil de blive efterladt på øen og sulte ihjel.
Vi blev aldrig trætte af at se disse store fugle svæve gennem luften.
Selve området var meget smukt med en mere eller mindre lodret skrænt mod vandet, som er perfekt for Albatrosserne, når de skal på vingerne.
Her ses et "blowhole", hvilket vil sige, at der i lavaøen er en sprække, hvor vandet fra havet kommer ind med bølgerne, når luften i sprækken presses sammen bliver den med noget af vandet skudt op og en vandståle op til 15 meter ses i luften. Det var sjovt at se, men er ikke specielt for Galapagosøerne, da det kan ses i det meste af verden.
Galapagoøerne ligger i et af jordens mest aktive vulkanområder. Inden for de sidste 200 år har man observeret mere end 60 vulkanudbrud. Det største i nyere tid fandt sted på øen Fernandina i år 1968. Så sent, som i år 2005 var der et vulkanudbrud på øen Isabella. Vulkanen gav et lavaspringvand på 150 meters højde og en 1 km. lang og 7 km. bred lavaflod ned ad vulkanen. Røgsøjlen fra udbruddet var 400 km. høj.
Her ses en babysøløve på stien, hvor vi skulle gå, mens en Galapagosvåge sidder i siden og kigger efter søløven.
Denne Galapagosvåge kom pludselig til stranden. Rovfuglen var nok nysgerrig og ville se hvad vi var for nogle.
Galapagosvågen er et rovdyr og tager hunhavleguane, unger af både hav- og landleguan, havskildpaddeunger, suleunger, gnavere og småfugle. Derudover spiser vågen græshopper, skolopendre, kadavere og søløvemoderkager.
Længden på en Galapagosvåge er op til 55 ca. og når den flyver har den et vingefang på ca. 120 cm. Man gætter på at der findes omkring 800 Galapagosvåger, hvilket gør den til en såbar art.
Her sidder 3 våger side om side i buskaset ca. 10 meter fra havet oppe på stranden. De holder sikkert øje med den moderkage som ligger på stranden, som tydeligt beviser at en af søløveungerne lige er født et par timer før vi ankom til stranden.
Endnu en flot solnedgang.
Vi så disse røde "Sally lightfoot" krabber alle steder.
På Galapagosøerne findes omkring 100 arter af krabber. Denne endemiske (findes kun på Galapagosøerne) røde lavakrabbe falder dog hurtigt i øjnene på de fleste.
Den røde lavakrabbe er konkurrent til havleguanen, der også græsser alger af kystklipperne.
I masten på vores Encantada så jeg sidde op til 7 store fregat- og pragtfregatfugle. Det er havets pirater indenfor fugleverdenen.
Så kom vi til avlsprojektet på Charles Darwin Research Station.
Her ses et eksemplar af en af verdens største landskildpadder. Sammen med kæmpeskildpadderne fra Seychellerne er elefantskildpadderne på Galapagosøerne de største landskildpadder i verden.
Den største kendte nulevende elefantskildpadde i fangeskab vejer over 400 kg.
Der findes 11 nulevende racer af elefantskildpadder fordelt på forskellige øer på Galapagos.
Der findes overordnet 2 typer elefantskildpadder på Galapagosøerne. Den saddelryggede, som ses her på billedet og den kuppelryggede, som har et højt rundt skjold.
På vej fra avlsstastionen til lufthavnen den sidste dag, hvor vi skulle tilbage til fastlandet kom vi forbi denne statue af selveste Charles Darwin.
Så skal vi tilbage til fastlandet og Guayaquil efter 6 dejlige dage på Galapagosøerne. Jeg håber ikke, at det er sidste gang jeg besøger dette vidunderlige natursted. :)
Så kom vi til Ecuadors største og mest folkerige by med over 3 mio. indbyggere og landets største og vigtigste havan.
Billedet er taget, da vi gik på "the waterfront", som er det pæneste sted i Guayaquil. Her ses rundelen med monumentet af Bolivar og San Martin, som begge var frihedskæmpere og betød meget for bl. a. Ecuador og Guayaquil.
Ligeledes på havnefronten ses dette monument lavet som et stort sejlskib.
Og på den brede havnefront ses også de forskellige vigtige bygninger som rådhuset og dette gamle klokketårn.
Vi blev ikke i denne by mere end 1 nat før vi tog til lufthavnen og derfra med fly til Panama.
Her står jeg sammen med en statue af Charles Darwin.
Her er den rute Chales Darwin tog i år 1835, da han i 5 uger besøgte Galapagosøerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar