Sydamerika!: 18. Bolivia, Copacabana

Så er vi på vej til byen Copacabana.

Copacabana er den største bolivianske by på breden af Titicaca-søen. Her bor omkring 6000 indbyggere, men mange turister kommer hertil, både fra det store udland, men også fra andre lande i Sydamerika.

Den første preincamand vi ser... Det er stadig på vej til Copacabana at vi ser denne statue, som er det første bevis på at nu nærmer vi os det som engang var incariget.... :)

For at komme til Copacabana bliver vi nødt til at sejle og vores bus skulle selvfølgelig med.

Så er vi kommet til Copacabana og her er vejret også super.

"hatcars"
I Copacabana er der utrolig mange festivaler og religiøse højtider. Og for hver festival kommer folk fra nær og fjern. Vi kom i midten af en religiøs festival. Men vores egen teori efter hvad vi så er at folk kommer hertil for at drikke og feste og klæde deres biler ud. (En del folk kom fra Peru for at fejre denne religiøse højtid og besøge den smukke basilika - Det fortalte de os på det hotel, hvor vi boede) :)

Smuk solnedgang som vi nød fra stranden... Og det var kun lidt koldt... :)

Endnu en "hatcar"

"Hatlastbiler" udenfor den store smukke kirke i Copacabana.

Basilikaen i Copacabana "jomfruen af Copacabana". Den var stor og smuk indvendig og udvendig og er en af grundene til at mange folk kommer fra nær og fjern.

Så klatrede vi op til udsigtspunkter som er rundt om byen.

Det var ikke altid lige let. Det var faktisk ret svært til tider og der var meget langt ned...

Men vi nåede toppen. Så diskuterede vi lidt omkring om vi skulle blive og se solnedgangen, men blev hurtigt enige om at det var for farligt at forsøge at kravle ned i tusmørke... Så vi blev enige om at kravle halvt ned, se solnedgangen og så kravle helt ned.

Det var meget lettere at klatre op end at kravle ned... Jeg gled/kravlede ned en hel del på min numse. :) Det gik langsomt, men føltes mere sikkert....

Det var en rigtig fin solnedgang vi så fra klipperne.

Så skulle vi med båd for at komme til soløen.

Soløen er den største ø i Titicaca-søen og har en overflade på ca 14 km2. Her er mange bjerge med flotte udsigter. Der er flere små Quechua og Aymara samfund/byer, hvor befolkningen siden incatiden har bygget adskillige terraser som bruges til dyrkning af forskellige afgrøder og en hel del græssende dyr. folket som bor på øen taler deres eget sprog og de som forstår dette sprog fortæller om alle de sagn som handler om livet gennem tiden på øen. En af fortællingerne handler om hvordan de første incaer opstod.

Fra båden kunne vi sige farvel til Copacabana for et par dage... og hej til Titicaca-søen og Soløen.

Titicaca-søen er en sø i Andesbjergene på grænsen mellem Peru og Bolivia. Det er også den største sø i Sydamerika og den højest belligende sejlbare sø i verden.

Det var en helt ok båd. Turen tog ca. 2 timer og vi kunne sidde på taget og se den smukke natur hele vejen, men

det var en smule koldt at sidde oppe i vinden, men hvad gør man ikke for at få lidt sol... :) og vi havde varmt tøj med så det var helt ok!

Der var mange terrasser på soløen og

lækre strande... Men vi var ikke i vandet... Det så ellers dejligt ud.

Også oppe fra soløens "bjerge" var der fantastiske udsigter til øen og flere af de omkringliggende øer.

nogle af øens beboere tager sig en dejlig middagslur... :)

På soløen er der flere gamle ruiner som stammer fra incatiden og tiden inden. Her er jeg ved at kravle rundt i en gammel labyrint.

Her er labyrinten lidt oppefra med udsigt til Perus bjerge og Titicaca-søen.

Så venter vi bare på...

endnu en smuk solnedgang...

Så er det bare med at kritte skoene for vi skal gå fra den nordlige del af øen til den sydlige del, hvilket vil tage os mellem 4 og 5 timer. Vi tog os god tid til også at nyde naturen og de mange små gamle ruiner.