Så kom vi til byen Trujillo. "The Capital of the everlasting Spring" eller "Hovedstaden hvor det altid er forår" En dejlig gammel smuk by med et dejligt historisk centrum og en
flot plaza i midten.
Derudover ligger byen tæt på 2 store pre-columbianske arkæologiske steder. De to steder er Chan Chan, som er den største by i adobesten i den gamle verden og måne- og soltemplet, som ligeledes er bygget i adobesten og er de største templer i Peru. Chan Chan har været på UNESCO´s liste over verdens kulturarv siden år 1986.
Den gamle bymur rundt om det idag historiske centrum i Trujillo.
Byen er kendt for sin fine arkitektur. Her er et eksempel på den gamle spanske arkitektur fra kolonitiden.
Så er vi kommet til "Huaca de la Luna og Huaca del Sol" eller "månetemplet og soltemplet" lige uden for Trujillo. Disse templer er bygget af mochefolket. Mochefolket levede i området fra ca. år 100 før Kristus til år. ca. 650 efter Kristus.
Billedet er taget fra månetemplet og herfra er der er fin udsigt til soltemplet. Mellem de to templer har arkæologer og forskere bl.a. fundet mange gravsteder og beviser på, at her levede engang mange mennesker. Disse beviser er fundet under op til 30 meter sand og sten.
Udgravningen foregår stadig og man mener, at det vil tage mange år endnu inden bare månetemplet, som idag er det eneste af de to som kan besøges, vil være udgravet.
Her ses en del af månetemplet indefra. Månetemplet var det religiøse højsæde under Mocheimperiet storhedstid. Soltemplet var der, hvor alt det politiske foregik.
Forestil dig en firkant. Forestil dig, at man bygger en firkant udenpå på denne så den første skjules. Forestil dig, at dette bliver gjort 5 gange så har du hvordan sol- og månetemplet er blevet bygget. Hver gang en hersker døde blev et nyt tempel bygget som dækkede det gamle.
Indvendig i månetemplet kunne dette ses og flere af murene var synlige med originale friser. Vi kunne se at murerne fra de respektive herskere var forskellige, de havde samme "basismotiv", men dette var alligevel lidt forskelligt udformet under de forskellige perioder.
Dette billede har vi også taget inde i månetemplet. Alle steder inde i templet har man overdækket for ellers ville det ikke være muligt at holde det åbent pga. sand og sandstorme.
Dette billede er også tage inde i templet. Dette er den nyeste del af templet og her så vi et af de største altre hvorfra hver er gjort mange ofringer.
Dette billede er taget lige udenfor templet og på billedet kan man se mange af de forskellige lag i templet. På disse relieffer blev der bl.a. vist billeder fra Mochefolkets hverdag og hvordan de levede i templet.
Mange adobesten har en underskrift så byghærren kunne se, hvilken familie, som havde fremstillet den. Alle familier var forpligtiget til at betale skat. Det kunne fx. være i form af mad eller drikke eller adobesten, som er soltørrede sten lavet af ler, urin, ekskrementer og siv eller græs. Der er også fundet sten med spor af fjer og hår som byggematerialer.
Her vises eksempler på underskrifter fra de forskellige familier, som gav sten i skat til at de to templer rundt Trujillo. Vi synes at det er sjovt at en af underskrifterne er et happyface.
Så er vi kommet til den store by "Chan Chan", bygget af adobesten ligesom måne- og soltemplet. Byen er ca. 20km2 eller 4x5 km. Byen blev bygget af et folk kaldet Chimufolket, et andet præ-columbiansk folk ligesom Mochefolket. Dette folk haavde deres storhedstid fra ca. år 850 efter Kristus til år 1470 efter Kristus, hvor Inka-riget tog over. Forskere mener at omkring 30.000 mennesker levede i Chan Chan. Idag er dele af byen på UNESCO´s liste over verdenskulturarv, mens andre dele stadig ikke er gravet ud.
Vibliver budt velkommen af en rigtig Chimukriger
Det var som at gå i en labyrint at gå rundt i denne ruinby.
Sådanne lange gange med høje mure var der flere steder.
Her er møde lokalet med rigtig god akustik.
Der er lavet dukker som sidder i de forskellige vinduer for at turister skal kunne forestille sig hvordan det har set ud i virkeligheden.
Her nyder vi udsigten fra en restaurant i den lille fiskerby tæt på Trujillo. Byen hedder Huanchaco. Det er rigtig mange som tager hertil for at surfe, men vi gik en tur langs vandet og nød den smukke udsigt for så at tage tilbage til Trujillo.
På vores tur gik vi ud på en lang bådbro hvorfra vi kunne se hele stranden og den lille by bagved.
Der var mange Brune pelikaner. De var ret flotte og dekorative.
Sikke en fin udsigt fra en strandstol med en øl i hånden... :)
Stedet er også kendt for sine "Caballitos de totora" som er sivbåde der også idag bruges til at tage ud at fiske af fiskemændene som der stadig er mange af i området.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar