onsdag den 24. oktober 2012

22. Peru, Colca Canyon

Colca canyon på dansk Colca kløft har fået navnet efter den flod som findes i bunden. Kløften ligger ca. 160 km. fra Arequipa er med ca. 4160 meter mere end dobbelt så dyb som den berømte Grand Canyon i USA og er derfor verdens dybeste kløft. 

Vi boede i en lille bitte by med måske et par 100 indbyggere. Herfra kunne vi tage bussen de ca. 15 km til et udsigtspunkt over Colca Canyon. Herfra skulle det være et rigtig godt sted at se Kondorer. Derudover var det et super udgangspunkt for at vandre ned i kløften til den lille oase.

Plazaen er i midten af byen og dette monument med en kondor på toppen så vi på plazaen. Vi var kun på plazaen, hvor vores lille sted hvor vi boede var. Her kunne vi få lidt mad og det var lige uden for vores vandrehjem at den eneste bus som fandtes i området havde stoppested. Den gik når det passede.... :)

Så kom vi til Colca Canyon udsigtspunkt. Her var det bare at vente på at se en af de store fugle. Vi havde fået at vide at på denne årstid er chancerne for at se de store fugle ret gode. Ca. 65%.
Der findes 7 forskellige arter Kondorer og gribbe som alle er i familie med hinanden. vi så Andeskondoren. De fleste kondorer og gribbe optræder ofte i flokke ved ådsler. Vi så nu kun enkelte individer. Andeskondoren er blandt de største flyvende fugle. Den kan veje op til 15 kg og har et vingefang på op til 320 cm. De er så længe om at opfostre en unge, at de kun yngler hvert andet pr.

 Der gik ikke lang tid før vi så den første kondor.

Det var fantastisk.

Omgivelserne var helt utrolig smukke og endnuengang var vejrguden med os.

Vi valgte at gå de ca 15 km. tilbage. Det var jo godt vejr og naturen var noget af det smukkeste jeg har set. Men nøj der var langt. Så kunne man jo også lige holde pause og spise de medbragt blåbær. :)

2 km tilbage og nu er det begyndt at blive varmt. Da vi tog afsted kl. ca. 6.00 var det alt for koldt.

Smuk var udsigten, da vi kom tættere på vores lille by. Teraserne er bygget af det lokale folk for flere generationer siden.

På 2. dagen besluttede vi at forsøge os med vandre/kravle turen ned i kløften. Det skulle tage omkring 5 timer havde vi fået at vide, så vi startede omkring kl 7.30, så kunne vi være fremme omkring frokost.

Udsigten var fantastisk, men da varmen kom omkring kl. 10.00 var det hårdt. Rigtig hårdt.

Vi holder pause...

Da en mand med 4 muldyr kom oppefra og var på vej ned spurgte jeg om ikke godt jeg måtte ride på hans muldyr ned. Det måtte jeg godt! Senere betalte jeg ca. 50 kr. for det. :)

Det var meget nemmere. Men det var svært at holde godt fast, men ned kom vi alle. Vi var nu ret sultne og tørstige...

 Udsigten halvvejs oppe. Nu kan vi se bunden af kløften og oasen, hvor vi valgte af overnatte 2 nætter inden vi hver tog et muldyr op.

Selve oasen var vidunderlig. Grønt græs og masser af palmer. Det var varmt, vandet i poolen var ikke opvarmet, men varmt nok til at det var lækkert at svømme i.

Det var vidunderligt at tænke på at oppe på toppen var der skide koldt :) og vi hoppede rundt i solen og badetøj.

Der var også tid til at slappe af i hængekøjerne...

Her var vores lille meget primitive hytte som vi sov i.

Vi tog hver et muldyr op. Det tog os ca. 2½ time at komme op. Meget hurtigere og lettere end at gå :) Men det er ikke noget jeg har lyst til igen!

I bussen på vejen tilbage til Arequipa var udsigten ligeledes fantastisk, men vi var nødt til at tage videre.... Næste stop var et godt stykke længere nordpå. Vi skulle til Lima, som er hovedstad i Peru.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar