Los Organos er et lille fiskesamfund. Ingen ved hvor mange mennesker som bor her. Der er få små hoteller. Stedet er meget smukt og kendt som en lille oase med hvaler i havet ud for kysten i ca. 4 måneder om året.
Her er den flotte strand. Vi boede lige ud til stranden og havet.
Vores hotel havde heldigvis en dejlig pool for vandet i havet er ikke mere end ca. 17 grader varmt. Poolen var bedre, den var ikke opvarmet, men virkede varmere og så var der ikke langt til et varmt bad... Luxus!!!
Grunden til at vi tog til byen Los Organos var at vi ville ud og se hvaler...
Det første vi mødte på sejlturen var denne gamle olieplatform, som nu bruges af fugle og søløver. Vi så søløver her, men kun et par enkelte.
Vi så hvaler. De fulgte os, men de var hele tiden mindst 10 meter væk. Pukkelhvalerne som vi så, tager hele vejen fra Antarktis op langs Sydamerikas vestkyst for at yngle og finde mad. De følger Humboltstrømmen som er den kolde strøm som går fra Antarktis til ca. midten af Ecuador.
På vej ind så vi mange havskildpadder og fugle. Bl.a. flyvende brune pelikaner.
Vi var ude at gå på stranden selvom vi ikke var i vandet... :)
Selvfølgelig var vi også ude at gå på stranden i solnedgangen...
Meget smukt.
VI var lidt i vandet, men det VAR koldt!
Vandet var meget klart og stille, men der er mange lokale fra hele Peru, som tager hertil for at surfe og det var også kun rundt om pynten at bølgerne var høje og mange surfere surfede også om aftenen i solnedgangen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar