På Amazonfloden er der både store lyserøde delfiner og en anden art med mindre grå. Der er ingen piratfisk og ingen krokodiller her i området. Derfor var vi selvfølgelig i vandet. Det var dejlig varmt, men til at starte med var jeg lidt skeptisk for det var helt brunt. Delfinerne svømmede væk så snart vi hoppede i vandet, men det var stadig dejlig varmt og vi kunne se delfinerne fra vandet. Derudover er det nu sjovt at kunne sige at jeg har svømmet i Amazonfloden... :)
Oppe på land ventede os en lang vandretur inden vi var ved vores begyndelsessted i junglen. Først skulle vi gennem i meget lille landsby, så havde vi ca. 40 min. vandretur til en mindre flod, hvor vi sejlede over og så ca. 1½ time vandretur til der, hvor vi skulle sove. Det lyder måske meget overkommeligt, men det skal jo så lige fortælles, at vi havde oppakning, gummistøvler mad og vand med og så skinnede solen meget meget direkte på os og det var mega varmt.
Her er floden og den kano, hvor vi en ad gangen blev svømmet over af nogle af landsbyens børn.
Inden vi kunne sejle nogle steder skulle der lige snittes en åre.
Så skal vi over og på den anden side, hvor junglen starter for alvor... Så godt vi havde vores guide med til at finde vej.
Der var mange høje store træer. Det var fantastisk at se, hvordan forskellen er på primær og sekundær regnskov. Forskellen er størrelsen på træer og deres tæthed. I primærskoven er træerne størst og står tættest.
Der var mange store træer. Vores guide forklarede navne på dem og hvordan de blev brugt og misbrugt for træerne er gamle og det tager tid for andre træer at blive så store, så vi skal passe godt på de træer, som er og ikke fælde dem.
Vores guide forklarede om forskellige initiativer og programmer som er lavet af Peru i samarbejde med de lokale landsbyer for at beskytte især de store træer og dyrebestanden.
Vores guide i gummistøvler og med manshete.
Dette er vores hjem i 4 nætter. Vi havde hver en hængekøje,
en seng og et myggenet. Vores guide havde et telt.
Dette er Aurora. Hun er stedets kæledyr. Når der ikke er nogen, hvilket er ret ofte, så bor hun i landsbyen vi gik gennem for at komme hertil. Hun blev givet til stedet efter at den oprindelige ejer ikke kunne have hende længere, så istedet for at aflive hende eller bare lade hende flyve væk gav man hende til denne landsby og vores guide.
Aurora kunne rigtig godt lide bananer.
Hende og Markus blev rigtig gode venner.
Sådan ser jeg ud, når jeg er klar til en vandretur gennem junglen om natten
Så er vi begge klar til en tur gennem junglen. Det er ikke koldt, men det er nødvendigt, at have bluser på med lange ærmer pga. de mange myg, som er over alt, såsnart det bliver mørkt.
Vi så en del mærkelige små dyr som denne lille natøgle.
Nu er det gået ud over Markus igen... Denne gang har en myg stukket ham på øjenlåget... :)
Så er vi på vej tilbage til Iquitos og sivilisationen.
Da Markus har en ven, som snart kommer til Panama tager vi et fly tilbage istedet for at sejle. Det går nemlig meget hurtigere...
Det er ikke nogen stor lufthavn som er i Iquitos, men der er fly til hovedstaden Lima og der tager vi hen for så at tage en bus til Ecuador.
virkeligheden ser ud som på film, når der vises klip fra Amazonområdet...
Vi har desværre nogle skyer, men floden er ikke at tage fejl af. Den er der endnu...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar