Så er vi kommet til Chiclayo som ligesom Trujillo er en by bygget i den spanske kolonitid i det nordlige Preu og har idag ca. 700.000 indbyggere.
Området omkring Chiclayo er rigtig spændende, når det er de præ-columbianske folk man vil undersøge.
Vi var på mange forskellige museer.
Her er endnu en mumie med nogle af de genstande man fandt i hans grav.
Denne mumie ligner "Bob Marley". Sjovt ikke...
Her ses en af de grave som man har fundet. Den er en kopi af den ægte. Vi besøgte gravpladsen, hvor flere af datidens konger og andre vigtige personer er fundet.
På alle museer udstilles alt fundet i de forskellige grave. Her ses en stor maske, ca. 30 cm. høj, lavet i guld som gravrøvere heldigvis ikke har fået fingre i før arkæologerne og nu kan den ses på museum i Peru.
Her er vi i ruinbyen "Tucume", som er et område på ca. 220 ha med 26 store pyramider. Det folk som levede her hed Lambayeque-folket og deres storhedstid var fra ca. år 800 til år ca. 1350 efter Kristus.
Udsigten oppe fra en af de store pyramider i området. Herfra kan man se mange af de andre mindre pyramider.
Det var rigtig varmt. Men vi fik lige diskuteret hvordan området kunne gøres mere interessant for turister og hvordan tiden og fremtidige penge sikkert vil gøre stedet mere besøgt for det var ikke mange turister vi så. Vi så ingen... :)
På tilbagevejen gik vi bl.a. forbi denne ikke udgravede pyramide/tempel hvor arkæologerne graver, når der er penge til det. Måske er den udgravet næste gang jeg kommer her... Jeg har været her i den nordlige del af Peru før og på de forskellige sites kan jeg se at arkæologerne har udgravet mere for hver gang jeg besøger samme sted.
Nogle gange blev vi trætte af at gå og så tog vi en tuktuk fra udgravningsområdet til byen eller omvendt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar