Puno er er en mellemstor by beliggende i en højde af 3860 meter over havets overflade i det sydøstlige Peru. Den ligger ud til Titicaca-søen, men man kan som turist kun køre fra Copacabana til Puno selvom jeg tænkte at det kunne være meget smukt at sejle. Folk som bor i Puno og omegn lever af at have husdyr (især lamaer og alpacaer som er der rigtig mange af på sletterne i området) og dyrke jorden i området. Det er ikke nogen speciel smuk by, nærmere grim og farlig, men vi tog dertil for at besøge de flydende Urosøer. Byen er det sted hvor man siger at mod syd lever Aymara folket og mod nord det folk som har talt quechua i mange prhundrede. (Bl.a. incaerne.)
Dagen efter vi ankom til Puno tog vi til Uros-øerne.
Det var en smuk og kold sejltur, men den var kun på ca. en halv time... :)
Velkommen til de flydende Uros-øer.
Uros-øerne er en ca. 70 siv-øer beliggende i Titicaca-søen. På de menneskeskabte øer bor Uros-folket som har levet her i århundrede og er 100% afhængige af søen for deres overlevelse. Det er kun nogle af øerne som kan besøges af turister og det er godt for de er allerede meget "turistede".
Vi blev budt velkommen på rigtig turist maner da vi ankom. Vi fik sang og dans, men Uros- folket er meget venlige, og vi havde et par dejlig timer.
På øen vi besøgte fik vi en forklaring på hvordan man bygger en sivø og hvordan folket bor og lever på de øer, som ikke er åbne for turister.
Her er en af de øer turister kan besøge lidt oppe fra. Der var et udkigstårn på alle øer og dette billede er taget fra udkigstårnet på vores ø.
Så gik turen til den anden ende af øen, hvor kvinderne på øen havde lavet små boder med turist tingel-tangel...
Vi var også ude at sejle en lille tur med denne beauty... :)
Tilbage i Puno klatrede vi de over 600 trin op til det højeste udkigspunkt over byen og dette var udsigten.
Vi tog en turistbus til vores næste stop Cusco. At tage en turistbus betyder at det er en god bus med rigtig sæder og A/C og sådan. Derudover er der en engelsktalende guide ombord og vi har flere stop på vejen. Et ar stoppene var oppe i bjergene. Her var en flot udsigt og selvfølgelig en masse mennesker som forsøgte at sælge alt muligt turisthalløj.
Vi kunne også have taget et tog. Der er kun turist tog og det er mega mega dyrt. Jeg fatter ikke at det kan løbe rundt.
Næste stop var Racchi, som er vores første gamle incaruiner på turen.
Her er jeg og det som er tilbage af det store tempel Viracocha i midten af byen. Det var engang en 2 etagers bygning, som var 25,5 meter bred og 90 meter lang.
Markus og ruinerne.
Mig og de runde små huse, hvor alt vigtigt blev opbevaret. Såsom Quinoa, majs og forskellige slags kartofler samt tørrede fisk og tørret alpacakød. I området blev dyrket omkring 2-300 forskellige slags kartofler.
og næste stop bliver Cusco - Incaernes hovedstad...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar